Egevej 19, 4690 Haslev

HYGGELIG VILLA MED GOD BELIGGENHED

Beliggende i den nordlige del af Haslev by, lige ud til mark og skov , finder du denne originale 60’er-villa med dejlig have, god opdelt planløsning og en hyggelig udestue. Ejendommen ligger godt placeret i Haslev med gåafstand til dagligvarebutikker, station, apotek, byens handelsgade, daginstitutioner, skoler, gymnasium mv. Der er offentlig transport til både København, Roskilde, Køge, Næstved og Ringsted, og blot 10 min. kørsel til motorvej i både syd- og nordgående retning såvel som kort afstand til godser, seværdigheder og sydsjællands rige natur.
Huset er endvidere beliggende for enden af en blind vej i et roligt kvarter tæt på grønne arealer.


Her finder du en ejendom i oprindelig og velholdt stand beliggende på en stor dobbelt grund på hele 1625m2. Huset og dets mange detaljer giver gode muligheder for at udnytte det smukke hus anderledes og sætte sit eget præg på den velindrettede villa. Det er ikke let at finde en 60'er villa, som i løbet af årene ikke er blevet bygget om og fremstår langt væk fra den oprindelige ide og arkitektur, men her har man muligheden for at tilegne sig en villa med både detaljer og udtryk i behold.

Planløsningen er praktisk opdelt med opholdsrum i den ene ende og værelser i den anden, så har man mindre børn, kan de sove uforstyrret uanset, om man har huset fuld af gæster eller ej. Huset er niveauforskudt, hvilket skaber en naturlig og velfungerende adskillelse mellem opholdsområde og soveafdeling. Her er en stor og lys udestue (ej på bbr) med vinduespartier hele vejen rundt og flotte gulve, hvorfra man kan nyde haven de sæsoner og dage, hvor vejret ikke tillader at sidde i det fri Haven er dejligt ugenert, omkranset af store træer og buske og byder foruden frugttræer og stenbede også på 2 udendørsterrasser, hvorfra aftensolen kan nydes på de lune sommerdage. Har du grønne fingre, kan du endda give dig i kast med selvdyrk i drivhuset .


Stuen er meget rummelig med et skønt lysindfald fra de store vinduespartier, og områder med murstensvægge samt den åbne pejs giver en hyggelig og varm atmosfære. Køkkenet er originalt, funktionelt og praktisk. Ejendommen byder endvidere på 3 gode værelser med indbygningsskabe samt badeværelse med både brus, badekar og god skabsplads. Der er en skøn indbydende forstue med skifergulv samt gæstetoilet i stue plan. I kælderen er der bryggers med separat udgang og 3 disponible og rummelige rum.


Alt i alt en gedigen villa, der blot venter på en ny familie at skabe trygge rammer for.

Velkommen til Egevej 19!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.