Sofiendalsvej 40, 4690 Haslev

Charmerende ejendom beliggende centralt i Haslev og blot 250m fra skoven

Beliggende i den nordøstlige del af Haslev, finder man denne charmerende røde murstensvilla i gåafstand fra både skole, bycentrum og ikke mindst et dejligt skovområde, der indbyder til mange dejlige gåture ude i fri natur til lyden af vindens susen i trækronerne. Haslev by byder på en rig blanding af både natur og aktiviteter; beliggende midt i Faxe Kommunes naturskønne landskaber med bakker, skove og flotte godser, er der altid noget at tage sig til for den naturaktive familie. Hvad fritidsaktiviteter angår, er mulighederne mange, da Haslev rummer et velassorteret udvalg indenfor både sport & idræt, kultur, børneaktiviteter og sociale arrangementer - både i byen og områderne omkring. Motorvejstilkørsel i både syd- og nordgående retning er beliggende blot 5 minutters kørsel væk.

Haven er primært udlagt til græs og er således en ren palette, som man kan præge lige, som man ønsker det. Uanset om den så skal skabe rammerne om boldspil og fri leg for de mindste, eller om man måske ønsker at indrette nyttehave med drivhus og højbede, staudehave med prydplanter eller noget helt andet. På husets sydøstlige side er der anlagt fliseterrasse, hvorpå man kan nyde sommervejret alene eller med sine nærmeste, når det ellers viser sig fra sin gavmilde side.

Indvendigt finder man en charmerende og autentisk villa i 2 plan, som i stueplan byder på en stor stue, en mindre stue og et dejligt lyst vinklet køkken. Herudover et badeværelse med lyse klinker og badelementer samt brusehjørne.
Planløsningen er fleksibel og giver mulighed for tilretning alt efter, hvor mange familiemedlemmer, boligen skal skabe et hjem for. Stuerne er lyse og åbne med et dejligt lysindfald og flotte gulve og her er en let og behagelig atmosfære. Køkkenet er et KVIK-køkken af god kvalitet opført i flot kontrast mellem de mørke gulvklinker og flotte hvide skabelementer. Masser af skabsplads sikrer god plads, hvis man er velassorteret, når det kommer til køkkenudstyr, og bordpladsen sikrer god plads at arbejde på.

På førstesalen finder man 2 rummelige værelse, hvoraf det ene ved behov evt. kan opdeles til 2 værelser. Herudover finder man også på førstesalen et toilet, så man ikke behøver bevæge sig ned ad trappen, hvis man skulle få brug for det om natten.

Udendørs rummer ejendommen foruden hovedhuset også 8 m2 indbygget udhus, 8 m2 brændeskur, 20 m2 garage samt yderligere 10 m2 udhus.

Velkommen til Sofiendalsvej 40!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.